onsdag den 22. januar 2014

Nyeste projekter!

Tegninger.


Her ses en af mine nyeste tegninger. Jeg eksperimenterer lidt med grafiske mønstre og cirkler. Jeg synes udrykket bliver rigtig spændende og jeg har faktisk allerede solgt denne og tre lignende. Lige nu prøver jeg med flere forskellige farver og mønstre. Hvis du søger på "Pinterest" efter "Zentangles" kommer der en del mønstre frem, blandt andet til cirkler. Det er godt til inspiration. Så kan man altid udvikle sine egne når man får følingen med det. På denne tegning er der en del af mine egne og lidt fra andre. I sidste ende bliver det sat sammen på en unik måde og bliver så dit eget. Her er en anden med samme farvetema og mønstre:




Her har jeg også brugt linjer til at skabe et grafisk udtryk. Jeg har brugt en skabelon til at lave cirklerne med. Den er fra fiskars og købt på cchobbys hjemmeside. Til mønstrene har jeg brugt en almindelig lineal. Jeg plejer ikke sådan at bruge skabeloner og linealer til mine tegninger eller malerier for den sags skyld, men her synes jeg at det er nødvendigt for at få det grafiske frem. - Og så ville cirklerne også ligne noget der var løgn hvis jeg ikke gjorde. ;-)




Her er farverne tilføjet i linjerne. Det giver et helt andet udtryk, men er alligevel samme ide.

Nedenfor vil jeg vise noget af det andet jeg prøver mig lidt frem med:



En lidt spøjs og finurlig tegning jeg kalder "Fly baby fly!" jeg har dog ikke helt sluppet cirklerne og synes egentlig de passer godt ind her. Jeg kan ikke sige så meget om min inspiration til denne. Den er opstået ud fra fri fantasi. Det er nu også meget sjovt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar